Markedsføring

Du lever af at sælge, og jeg kan hjælpe dig med at sælge mere. Det gælder, uanset hvilke produkter, serviceydelser, konsulenttjenester eller andet du har på hylderne. Jeg har stor erfaring med at identificere og udarbejde effektive markedsføringsbudskaber. Jeg kan bidrage til at gøre dig til en endnu mere troværdig og attraktiv leverandør ved hjælp af slagkraftige tekster til brochurer, annoncer, hjemmesider, sociale medier, udstillingsmaterialer, videopræsentationer osv.

Jeg formulerer, skriver og korrekturlæser dine vigtigste budskaber, så dine kunder bliver overbevist om, at de skal vælge netop DIG som leverandør. Det kan være pris, kvalitet, specifikationer, anvendelsesmuligheder eller andre unikke egenskaber ved dit produkt.

Jeg er med hele vejen fra fastlæggelse af markedsføringsstrategi over valg af markedsføringsplatforme til aflevering af det færdige materiale for layout, produktion og lancering.